Hvem er jeg?
Jeg vil på denne side give et indtryk af hvem jeg er, så du ved lidt mere om hvem du vil møde, hvis du booker en tid hos mig.
​
Min hverdag
Jeg elsker at have mange bolde i luften, så min hverdag er ofte fyldt med forskellige aktiviteter. Mest af alt giver det mig energi og motivation at møde mennesker, og lige siden jeg var barn har jeg været nysgerrig efter, hvorfor vi mennesker er som vi er. Min nysgerrighed på mennesker og alle de forskelligheder vi har, har også resulteret i mange rejser til stort set alle verdens kontinenter. Gennem rejser og oplevelser føler jeg virkelig, at jeg lever. Særligt nyder jeg både på rejser såvel som i hverdagen at være aktiv og være i naturen. Vi har alle forskellige måder vi finder ro på, og det er mine måder. Jeg bor med min kæreste og holder derudover meget af at bruge min tid med mine venner og min familie. Dog har jeg med årene altid lært, hvor vigtigt det er for mig at have noget tid bare for mig selv, hvor jeg kan lade op - også selv om jeg elsker at have travlt.
​
Min baggrund
Jeg er vokset op i et hjem med to kulturer. Den ene del er jødisk
og den anden er traditionel dansk. Det er på godt og ondt, at
jeg er vokset op i to kulturer. På den ene side har jeg aldrig rig-
tig vidst, hvor jeg egentlig hører hjemme, mens det på den anden
side har det lært mig at navigere i forskellige kontekster og mel-
lem forskellige mennesker. Jeg har altid kaldt mig selv for et
"kamelæon-barn", fordi jeg stort set altid har kunne tilpasse mig
mine omgivelser. Det har dog også lært mig vigtigheden af at
holde fast i hvem man er, hvis og når man står i situationer,
hvor man faktisk ikke har lyst til at tilpasse sig. Derudover er jeg
barnebarn af Holocaust-overlevere, hvilket har gjort at jeg i flere
år har interesseret mig for det, der kaldes transgenerationelle
traumer -altså hvordan traumer kan rejse gennem generationer.
Min blandede baggrund har ligeledes betydet at jo ældre jeg er
blevet desto mere gør jeg en dyd ud af at udfordre nogle af de
mønstre, der er rodfæstet i de samfundsmæssige strukturer, og som vi oftest glemmer kan påvirke vores hverdag en hel del.  Derfor har jeg i flere år engageret mig i frivillige projekter som bl.a. et værested for psykisk ensomme og sårbare unge, et dialogkorps bestående af jøder og muslimer samt været i bestyrelsen af og med til at opstarte Mino Ung Kbh, som er et fællesskab for unge minoriteter. Jeg oplever fællesskaber som værende utroligt givende og helende, da man ofte finder andre, som man føler sig spejlet i.
​
Min vej ind i psykologien
Jeg må nok erkende, at jeg har været et af de der mennesker, der fra en meget tidlig alder, har vidst hvad jeg ville lave. Mennesker har altid interesseret mig - og særligt alle de nuancer der gemmer sig i mennesker. Jeg har været så heldig at vokse op med en mor, der sjældent var bange for at tale om følelser, så fra en meget tidlig alder, har jeg været vant til at tale om, hvordan jeg havde det. Det har også resulteret i, at jeg ikke er bange for selv at mærke og give udtryk for følelser - uanset om de er gode eller dårlige. Derfor har jeg heller ingen berøringsangst, når jeg kan se at folk tæt på mig har det svært, for det ligger mig meget fjernt bare at skubbe svære følelser væk og ind under gulvtæppet. Det har derfor været et naturligt valg for mig at skulle arbejde med mennesker. Psykologi er for mig den mest spændende videnskab - den spænder uendeligt bredt og uanset hvor langt vi kommer med vores viden, så er der altid noget vi ikke ved eller noget der ændrer sig. Mennesker er så unikke, at det aldrig helt er muligt at sætte os på én formel. Derfor betyder psykologien for mig, at jeg konstant skal stille mig nysgerrig og kritisk overfor ting - og det gælder også den viden jeg har fået præsenteret fra dygtige professorer. Nysgerrigheden på vores forskelligheder og ydmygheden omkring, at vi aldrig kommer til at vide alt er alfa omega for den måde, jeg har valgt at gå ind i psykologien på.
​
​
