top of page

Min tilgang

"Jeg gider ikke gå til psykolog - hvad kan de hjælpe mig med?"

Det var det spørgsmål jeg stillede min mor, da jeg som 17-årig havde det svært.
Det lyder måske absurd, at jeg havde den modstand mod psykologer, når nu jeg faktisk allerede vidste at jeg gerne ville læse psykologi, men jeg havde en eller anden forestilling om, at psykologer var sådan nogen, der altid sad med et meget roligt toneleje, talte i snegletempo og hele tiden sagde "Det må være svært." Jeg har heldigvis senere fundet ud af, at det selvfølgelig langt fra er tilfældet. Men hvad kan man så forvente, når man træder ind hos mig? 

"Det skal ikke være let at gå i terapi"

Det lyder måske hårdt, men for mig er det vigtigt at et forløb hos mig ikke kun handler om, at jeg taler min klient efter munden. Mange forventer, at når man starter til psykolog, så vil det derfra gå bedre. Det er sjældent tilfældet, og det mener jeg, der er en grund til. For at terapien skal have en virkelig effekt, så skal vi også ind og tale om de ting, der er svære - og derfor er det sjældent, at man føler, man har fået det bedre efter bare et par samtaler. Selvfølgelig er der en lettelse i endelig at tale om alt det der fylder, men for mig handler det i høj grad også om, at vi sammen får skabt et fortroligt og trygt rum, som giver os mulighed for at udforske og udfordre de svære elementer i dit liv. Det betyder også, at jeg er den slags psykolog, som gerne vil have dig til at forholde dig kritisk. Det kan være til din egen selvfortælling, din situation, dine tanker og meget mere.

 

"Et trygt rum med plads til både at grine og græde og alt derimellem"

Nu skal det jo heller ikke lyde som om jeg bare er en psykolog, der kun går hårdt til mine klienter. For mig er det en balancegang altid at være opmærksom på hvad mine klienter har brug for - nogle dage kan det være en lyttende og forstående Esther, mens andre dage måske mere er præget af kritiske spørgsmål. Jeg ved at mange klienter kan opleve en skam omkring det de føler eller tænker, og derfor er det særligt vigtigt for mig, at der i samtalerne med mig er plads til alle følelser og tanker. 

"Metaforer, billeder og kreativ udfoldelse er en del af terapien"

Jeg kan afsløre på forhånd, at jeg faktisk ikke er særlig kreativ, men det betyder ikke, at man ikke kan bruge billedlige metaforer og anden form for kreativ udfoldelse i terapien. Personligt husker jeg bedre, når jeg forestiller mig billeder, så derfor benytter jeg mig ofte af metaforer, som vi sammen kan arbejde ud fra. Det kan på samme tid også hjælpe klienten med at se sin situation på en anderledes måde og derigennem skabe andre perspektiver. 

"Hvilke dominerende fortællinger eksisterer i mit liv?
Og hvilken rolle spiller de kontekster jeg begår mig i?"

Uden at det skal blive for teoretisk og kedeligt, så arbejder jeg særligt ud fra den narrative og den systemiske tilgang. Det narrative element omhandler overordnet set, at jeg er nysgerrig på de fortællinger du har om dig selv og din livshistorie. Findes der mon modstridende fortællinger præget af positive oplevelser, som vi kan bruge til at udvide din fortælling om dig selv, så du ligeså stille kan få mere plads og rum til at være den du er og/eller gerne vil være. Det systemiske element omhandler overordnet set en forståelse af, at alle problemer sjældent skal forstås som udelukkende tilhørende det enkelte individ. Når der arbejdes med menneskelige problemer, må vi altid forstå de kontekster individet indgår i og hvilke sociale samspil, der er i disse kontekster. Derfor arbejder jeg også med samfundskritiske briller, for selv om mennesker kan have en tendens til at tillægge sig selv problemet for dermed så at kunne håndtere dem, så må vi også erkende, at der er nogle samfundsmæssige strukturer, som i høj grad udfordrer vores trivsel og velvære. 

bottom of page